I Sydbank tilbyder vi den fulde palette af finansielle ydelser til både private og erhvervskunder, samt private banking. Vores kerne er funderet i ordentlighed, nære relationer, og professionel rådgivning, og vi bestræber os hver dag på at være en solid, troværdig samarbejdspartner for vores kunder.
I Sydbank prioriterer vi den personlige kontakt. I en tid hvor online interaktioner ofte er normen, vægter vi stadig de fysiske møder højt – og besøger altid gerne vores kunder. Vi tror på, at vi med en tæt relation får bedre forståelse for din virksomheds behov, og at du som kunde får en meget bedre rådgivning.
Derfor kan du også altid regne med, at du får fat i en rådgiver, når du ringer til os. Her er der ikke et større call center med mere eller mindre generisk rådgivning.
Her kender vi dig og din virksomhed.
Det understreges af vores førsteplads i kategorien ”Vores rådgiver er fagligt kompetent” i Aalunds rapport over erhvervskundetilfredshed fra 2023. En udmærkelse, der vidner om vores engagement – og som vi er utroligt stolte af.
I Køge, hvor alle vores funktioner er samlet under ét tag på torvet, er vi en integreret del af det lokale samfund. Med 18 medarbejdere, der ikke kun arbejder i Køge, men også bor i Køge, er vores lokale rødder stærke.
HB Køge Netværket bringer os endnu tættere på det lokale erhvervsliv. Det er vigtigt for os at være tæt på lokalsamfundet, understøtte lokale initiativer med bidrag fra Sydbank Fonden og Trelleborg Fonden, og at være en del af det netværk, der driver vores område fremad.