Smedeforretningen C.C. Montage-Teknik tilbyder alt inden for smedehåndværk og montage.

Vi hjælper vores kunder med alt smedearbejde, hvor vi især er specialiseret i ældre etagebygninger, hvor vi gør os umage med at bevare bygningens oprindelige udtryk. Vi kommer gerne med råd og vejledning til arkitekter vedrørende modernisering af ældre ejendomme, og vi konstruerer blandt andet også metaltrapper, værn og blomsterkasser.

Alt bliver fremstillet og tilpasset til den enkelte ejendom, så vi har ikke nogen metervarer på lager. Desuden er vi underleverandør til flere elevatorfirmaer, hvor vi fremstiller reservedele og udstyr til elevatorer.

Vi sætter en ære i at levere førsteklasses arbejde og er glade for at gå på arbejde. Vi får god feedback fra vores kunder, der udtrykker tilfredshed med vores arbejde hele vejen rundt. Vi leverer til tiden og skal meget sjældent lave noget om.

»Jeg har altid fulgt med i, hvordan HB Køge klarer sig. Netværket er fantastisk, og jeg kommer både til kampe og netværksarrangementer, når jeg kan. Jeg har fået mange nye bekendtskaber, og firmaet har også fået arbejde. Så det har givet noget både personligt og erhvervsmæssigt,« siger Claus Chabert, indehaver af C.C. Montage-Teknik.

Tags: Montage Smedevirksomhed