Wika Meny Køge er et supermarked med et bredt udvalg af kvalitetsdagligvarer
Vi har et stort udvalg af frugt og grønt, egen slagter med eget røgeri, delikatesseafdeling med sandwich, lune retter og levering ud af huset til selskaber. Dertil kommer en fiskeafdeling med frisk fisk på is, der bliver leveret hver dag.
Vi har også byens største udvalg af vin og et af Danmarks største sortimenter af specialøl med over 1.000 forskellige øl fra alle verdenshjørner.
Når kunderne forlader butikken, skal de være tilfredse. Vi har servicen i højsædet og hjælper kunderne, når de har spørgsmål og følger dem hen til varen. Vi har også et discountprogram, hvor vi følger discountbutikkernes priser på over 400 varer.
Vi har ligget på Gymnasievej 29 i 57 år, og kunderne ved, hvad vi står for. Vi holder det, vi lover og går ikke på kompromis. Vi lægger vægt på, at det skal være et rart sted at handle, og at vi har et serviceminded personale, der er glade for at gå på arbejde hver dag og gøre en forskel.
Kort sagt er vi er hele byens indkøbssted. Vores kunder fremhæver, at vi har kvalitetsvarer, og at vi har et meget stort udvalg til fornuftige priser.
»Vi har været sponsor i HB Køge, siden ruder konge var knægt. Det er et professionelt setup, selv om det sportslige ikke altid rammer plet. Men de gør, hvad de kan med de midler, der er til rådighed. Vi står sammen i byen om klubben, og samtidig er det et stærkt erhvervsnetværk. Er du partner og dyrker sponsoratet, får du noget igen. Måske er der en partner-håndværkervirksomhed, der bestiller julefrokost hos os. Og når vi skal bruge en håndværker, bestiller vi en, der er tilknyttet netværket, før vi kigger andre steder hen,« siger Wika Meny Køges købmand Per Jensen og fastslår:
»Dem, der støtter det lokale, støtter også hinanden.«